De gamle pilgrimsveje til Rom og Santiago de Compostela i syd og Trondheim også kaldet Nidaros i nord løber igennem Europa som "hukommelsens landeveje", og sammen lægger de brikkerne til en europæisk kulturhistorie. Det er til denne historie VEJE TIL NIDAROS føjer en vigtig nordisk dimension. Rejserne ad sporene igennem Danmark, Sverige og Norge er på samme tid opdagelsesrejser ind i et nordisk univers og kapitler af en stor europæisk fortælling. VEJE TIL NIDAROS følger bl.a. Hærvejen igennem Jylland som et bindeled mellem Norden og det øvrige Europa, Vadstenavejen med Den Hellige Birgitta, europæisk skytshelgen, som hovedperson og Olav den Helliges egen rute fra Sundsvall i Sverige til Stiklestad i Norge, hvor mange tråde løber sammen i den dramatiske historie om vikingen, der blev en af Nordeuropas populæreste helgener. Oslo-Nidaros-sporet fører ad landjorden igennem Guldbrandsdalen og over Dovrefjeldet. Søvejen har Tønsberg, Stavanger, Bergen og øerne Kinn og Selja som vigtige anløbssteder undervejs. På Olavsvejene, der i 2010 blev udnævnt til europæisk kulturvej på linje med Camino de Santiago og Via Francigena, mødes nutid og fortid, og dagens rejsende kan over lange strækninger slå følge med tidligere tiders vejfarende som Olav den Hellige selv, Birgitta af Vadstena, abbed Nikolaus fra Island, den engelske kardinal Breakspear eller måske den norske nobelprismodtager Sigrid Undset og hendes romanfigur Kristin Lavransdatter. Livet på vejene til Nidaros har mange spændende og farverige facetter. VEJE TIL NIDAROS er en selvstændig del af en europæisk trilogi, der også omfatter VEJEN TIL ROM og VEJENE TIL SANTIAGO.
