Historiske mord fascinerer os. Fortiden fungerer som spejl, og mordene siger noget om vores moral og nationale identitet. Vi ser det, når besættelsestiden aktualiseres i Camilla Läckbergs Tyskerungen og Jo Nesbøs Rødhals. Eller når Jussi Adler-Olsen i sin nervepirrende thriller Journal 64 kobler fortid og nutid sammen ved at inddrage Sprogø-pigernes historie fra 1950´erne. Vi ser det også, når Maria Helleberg tager guldalderen under kritisk behandling i Druknehuset, og når den svenske tv-føljeton Anno 1790 genopfører oplysningsprojektet. Der er altså fakta i fiktionen, men hvordan benyttes fiktion i fakta, når mordene direkte tager udgangspunkt i virkeligheden – som i fjernsynets historiske dokumentarudsendelser Danske mord og De 7 drab? Hvad sker der i det hele taget med historien, når den formidles i kriminalistiske genrer? Bogen viser, hvordan historiebrug bliver tilpasset de forskellige kriminalistiske genrers tonalitet, fortælle- og konfliktmønstre. Den inddrager eksempler på ´kulørt historie´. Men den analyserer også de nye alliancer og varianter, der opstår. Materialet er skandinavisk. Mord til tiden – forbrydelse, historie og mediekultur henvender sig til studerende inden for dansk-, medie-, historie- og litteraturfagene, til tværfagligt orienterede forskere og undervisere i uddannelsessektoren. Den henvender sig til alle, der er interesserede i den udbredte alliance mellem forbrydelse, historie og mediekultur og dens perspektiver for vores kultur- og historiebevidsthed.
