Kierkegaards psykologi

” … mage til indsigt i Kierkegaards tankeverden er ikke set i sammenhæng i mange år. Her siges intet, uden at det straks dokumenteres …” Jyllands-Posten Sådan blev Kresten Nordentofts afhandling om Kierkegaard modtaget, da den udkom i 1972. Den særlige interesse, der blev bogen til del, skyldtes blandt andet, at der ikke var tale om endnu et forsøg på at gøre Kierkegaards person til genstand for psykologisk analyse, men at man her – for første gang – så en meget kompetent og systematisk fremstilling af Kierkegaard som psykologisk tænker. Professor Boje Katzenelson skrev i Nordisk Psykologi: ”Nordentoft har skrevet en af de vigtigste og vidunderligt konkrete bøger, vi længe har set. Den er meget klog, sjældent afklaret og gennemarbejdet og bør betragtes som en af de vægtigste udgivelser skandinavisk psykologi har set i lange tider … et monumentalt værk.” Kresten Nordentoft (1938-1982) var lektor ved Institut for nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet. Han havde ved sin alt for tidlige død markeret sig som en betydelig og original Kierkegaard-forsker, der nåede at blive anerkendt også i udlandet, bl.a. gennem den foreliggende bogs udgivelse i amerikansk oversættelse. Kierkegaards psykologi må betragtes som Nordentofts hovedværk. Af det øvrige forfatterskab kan nævnes ”Hvad siger Brandmajoren?” Kierkegaards opgør med sin samtid (1973), Søren Kierkegaard. Bidrag til kritikken af den borgerlige selvoptagethed (1977) og Omkring fascismen (1981).